Behandlingstilgang

Fysioterapi ved Jakob Madsen tager udgangspunkt i en analyse af kroppens bevægelser og funktion.

Det er et kendt fænomen, at der kan opstår ubalancer i  kroppens muskler og væv. Nogle muskler kan blive overaktive, mens andre kan blive underaktive. Hvis ubalancen står på over længere tid, kan det resultere i en ændring i kroppens bindevæv, som kan blive forkortet og stift. Denne ubalance kan skabe overbelastning af muskler og led og dermed give smerter.

Der kan være mange årsager til, at man udvikler ubalancer i musklerne og kroppens væv. De kan opstå som følge af et traume, f.eks en forstuvning eller et brækket ben, men de kan også udvikle sig over tid som følge af overbelasting eller dårlig holdning.

Fysioterapi ved Jakob Madsen sigter mod at genoprette balance i musklerne og kroppens væv via øvelser samt behandling af kroppens væv, og dermed sikre optimal smertefri funktion af kroppen. Behandlingen kan bestå af øvelser samt manuel behandling i form af mobilisering af led og massage samt akupunktur